Fransk førstegenerationsindvandrer. Emigrerede som et-årig fra Paris til Birkerød. Hedder oprindelig Vincent Henri Petit, men valgte i folkeskolen at blive kaldt for Henrik, for at slippe for nysgerrige, men velmenende spørgsmål.
Autodidakt fotograf. Har arbejdet freelance siden 1980 dog afbrudt af et par års fastansættelse på Frederiksborg Amts Avis. Har desuden arbejdet som stillfotograf på en række danske spillefilm. Stiftede i 1990 EKKO Pressebureau og i 1993 firmaet EKKO Pressefoto sammen med kollegaen Stefan Kai Nielsen. Medstifter af Rockphoto i 1996. Årets Musikfoto 1999.
"Mine fotografier afspejler min facination og indlevelse i mit fag. Jeg respekterer de mennesker, jeg portrætterer og skaber iøjenfaldende blikfang, æstetisk, effektivt og givende for begge parter."